Hvem er jeg

Jeg er født i 1960. Jeg har altid følt en dragning mod det åndelige plan gennem rejser, mødet med andre mennesker, eventyr og min interesse for fremmede kulturer / religioner etc.
I 26 års alderen kom jeg i kontakt med en gruppe mennesker som viste sig at have et indgående kendskab til healing og som ku´ bruge det i praksis. Jeg påbegyndte selv et forløb med flere healinger der bl.a. aktiverede min egen healings proces. Fra det øjeblik af følte jeg at livet havde skænket mig en gave og et helt nyt mål – nemlig at integrere den tidløse visdom i mit liv for at kunne hjælpe og støtte andre i deres udvikling.  
 
Det har altid været naturligt for mig i min søgen at bevare jordforbindelsen og finde / efterprøve sandhederne i mig selv.   
 
Jeg har siden 1987 gennemgået et intensivt forløb med healing, terapi og supervision. Parallelt med den spirituelle proces har jeg udviklet mit indre kunstneriske potentiale og har i øvrigt taget uddannelser og kurser indenfor det alternative område.
 
* Uddannelse til Hjertehealer (4 år) og som Spirituel Farve- og Kunstterapeut (1½ år)
* Uddannet i Theta DNA Healing og Vibrational Sound Healing
* Heart Flow / Global Awareness og Hjertets Vej  - udviklings problematikker / potentialer
* Tibetanske syngeskåle og overtonesang / samspillet mellem Lyd og farve i healing og kunst  
* Har deltaget i Tai Chi Chuan kurser i gennem flere år og praktiserer dagligt Tai Chi Chuan.
* Jeg er far til to drenge på henholdsvis 11 og 19 år.
* Har siden 1998 fungeret som miljøvejleder og har igangsat flere miljøprojekter
* Siden 1999 har jeg undervist børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder
 
PÅ nuværende tidspunkt studerer jeg på Meritlæreruddannelsen på Københavns Seminarium og arbejder som folkeskolelærer i det daglige. 

Samtidig med dette oplever jeg det som en nødvendighed at arbejde mere målbevidst med healingssessions og det er derfor en stor glæde for mig at støtte og hjælpe andre i deres spirituelle udvikling.